Foto:
”Jo” på vej vesterud af Svendborg Sund med
Thurø Bund i baggrunden (foto optaget fra anløbsbroen i Troense
juni 1967).
I
november 2011 finder jeg ved en ren tilfældighed på Danmarks
Museum for Lystsejlads' web site min
gamle KDY – 15m² Juniorbåd ,
som jeg var den lykkelige ejer af i knap 4 år (1966-70). – Det er
fantastisk skønt at se, at netop denne båd – som et eksempel på
den legendariske Juniorbåd – står til bevaring på Danmarks
Museum for Lystsejlads på Valdemars Slot på Taasinge, og det vil jo
være en fantastisk oplevelse at få endnu en sejltur i den. – I
min tid var båden døbt ”Jo” og fremstod med mørkeblåt
fribord.
Foto:
”Jo” i bådehallen på John Madsens
Bådeværft i Strandhuse, og i løbet af de næste uger får vi gjort
klar til endnu en sejlsæson. Nu er det kun bundmalingen, der mangler
…
Om
vinteren havde vi ”Jo” liggende i vinterhi i
trygge rammer hos den kendte bådebygger John Madsen
i Strandhuse ved Svendborg, og om sommeren lå den i den
karakteristiske cirkelformede Svendborg Lystbådehavn tæt ved de
tidligere Vindeby-færgers leje, hvorfra sommerens togter udgik. –
Alle sejl bliver nu sat til for at finde alle de tidligere ejere af
båden … og … imens sejler vi videre ...
***
DER ER NU KONTAKT TIL ALLE TIDLIGERE EJERE ELLER DERES FAMILIE !!!
–
ALLE ER POSITIVE OG ALLE VIL VÆRE MED …
Den
ambitiøse plan om at få skrevet historien om netop denne Juniorbåd
er i fuld gang, og alle tidligere ejere er opfordret til at skrive et
eller flere kapitler dækkende deres respektive ”ejertid” med
fotos og andre illustrationer. – Hvad lå der bag navnet, som
båden fik, hvor gik sommerens togter hen, og hvilke kapsejladser
deltog båden i. – Kun fantasien sætter grænserne for, hvad der
kan berettes om, så der er frit slag …
***
OPFORDRING TIL ALLE – også ”ikke-ejere”: Skulle du ligge inde
med fotos og/eller skriftligt materiale og/eller historier om J-99,
er vi meget interesserede i, at du kontakter os. J-99
blev bygget i Nykøbing
F.
i 1946 og var indtil 1950 ejet af Sejlforeningen
Vikingen.
– I løbet af foråret 1950 kommer båden til Hellerup
Sejlklub,
og skulle du have sejlet i den i Guldborgsund,
Storstrømmen, Smålandsfarvandet
og/eller Øresund
fra 1946 til 1959 eller have fotograferet den, hører vi meget gerne
fra dig. – Sejlede du i den i din juniortid i en af sejlklubberne,
eller var du ”bådsmand” på den i en periode, så har du helt
sikkert en lille go' historie at fortælle, og skulle du kende en
sejlerkammerat, der gjorde sig bemærket, ser vi frem til at få et
hint ! – Båden sejlede 1960 – 1975 hovedsagelig i Det
Sydfynske Øhav
og 1976 – 2004 i farvandet ved Nyborg.
Foto:
”Sir Erwin” for rebede sejl ved Nyborg (dato ukendt).
Båden
deltog i flere Danmarksmesterskaber,
så du kan jo have fotos, hvor J-99 og din egen båd er med på samme
foto, og måske i hård konkurrence. – Indtil 1998 benyttede mange
af os de nok så velkendte Storebæltsfærger
undervejs på rejsen med bil eller tog fra Fyn
til Sjælland
(eller omvendt) så det er jo muligt, at du har et rigtigt godt foto,
som vi med din tilladelse kan anvende som illustration i beretningen
om J-99.
–
Vi ser frem til at modtage dine oplysninger på
juniorbaads.registeret(snabel-a)gmail.com.
J
99 – Byggeår: 1945/1946 – Ordret af Sejlforeningen Vikingen, Nykøbing
F. – Søsat i maj 1946. – Bådebygger: C.M. Nielsen & Co. –
Byggested: Nykøbing Falster
Båden er bygget efter
konstruktør Erik Salanders tegninger og byggebeskrivelser. Båden
får d. 05.06.1950 tildelt kapsejladsnummer J-99 jvf. målebrev fra
Kongelig Dansk Yachtklub, KDY. Båden er på dette tidspunkt kommet
til Hellerup Sejlklub.
Liste
over nuværende og tidligere ejere, bådens navn og skrogets
(fribord's) farve:
–
Niels Thal Jensen
–
Fra
Sejlforeningen Vikingen's Jubilæumsskrift 1969/1994
–
NN
–
ifølge flere juniorsejlere bliver båden på et tidspunkt (hvornår ?) malet: – Lyseblå
3.
ejer: 18.11.1956 Jørgen Koch, Charlottenlund – ”Rigoletto” –
Lyseblå
–
Niels Koch
4.
ejer: 04.11.1959 B. Justesen, Svendborg – ”Rigoletto” –
Lyseblå
–
Svend Justesen
5.
ejer: 07.10.1962 Ester Kauffmann, Svendborg – ”Bonito” –
Lyseblå
–
Christian Munthe Kauffmann
6.
ejer: 18.08.1966 T. Hegn Hansen, Svendborg – ”Jo” –
Mørkeblå
–
Kim Hegn Hansen
7.
ejer: 15.04.1970 Hans Pedersen, Svendborg – ”Je-Ja” –
Rød
–
Jess Pedersen
8.
ejer: 08.03.1976 Niels Bo Hansen, Nyborg – ”Devushka” –
Rød
–
Niels Bodi Hansen
9.
ejer: 29.03.1978 Jørgen Steen Royal Petersen, Nyborg – ”Sir
Erwin” – Rød
–
Jørgen Steen Royal Petersen
–
Martin Stockholm
Foto:
”Jo” søsættes 11. juni 1967 fra John
Madsens bådeværft i Strandhuse, Svendborg. – I forgrunden ses
masten med Svendborg Sunds Sejlklub's vimpel.
Foto:
Kronprinsesse
Margrethe
og Prins
Henrik
bliver viet 10. juni 1967 og hvedebrødsdagene bliver tilbragt om
bord på Kongeskibet ”Dannebrog”,
som natten over ligger for anker i Lunkebugten ud for Valdemars Slot.
– ”Jo” søsættes på vor nuværende Prinsgemals fødselsdag
11. juni, og umiddelbart efter ”Dannebrog”'s
passage under Svendborg Sund-broen viser brudeparret ”Jo”
og os stor ære ved at vinke fra det øverste dæk på ”Dannebrog”.
Søsætningen finder sted fra Madsens bådeværft i Strandhuse,
Svendborg. – Hvem kan mon have sladret til kongehuset om vor
stabelafløbning i dag ? - Vi håber, at Kronprinsessen i detaljer
fortæller sin husbond om vor stabelafløbning ...
PS:
”Dannebrog”
fortsætter forbi Iholm og vesterud af Svendborg Sund. – I
baggrunden ses skoleskibet ”Lilla
Dan”,
der ligger for anker udfor Kogtved
Søfartsskole
i Tankefuld.
Foto:
Efter ”Dannebrog”'s passage og udvekslingen
af de officielle og uofficielle hilsener i anledning af såvel det
royale bryllup som søsætningen fortsatte klargøringen af ”Jo”,
så hun blev klar til sæsonen. Helge Arnt Jørgensen
og Knud Anker Jensen tager sig af rigningen.
Foto:
”Jo” på vej østerud af Svendborg Sund med
Vindebyøre i baggrunden (foto optaget fra Christiansmindebroen –
dato ukendt). Jeg var selv gast på denne tur, og en af mine
sejlerkammerater Helge Arnt Jørgensen sidder
med rorpinden.
Foto:
Min far og jeg på en aftentur gennem Svendborg Sund og på vej forbi
Vindebyøre mod Lystbådehavnen (dato ukendt).